Tilskud til sløjfning af brønde og boringer
Med denne tilskudsordning kan du få tilskud til at sløjfe ubenyttede boringer og brønde som ligger i ’Indvindingsoplande til almene vandforsyninger’ eller inden for ’Områder med særlige drikkevandsinteresser’.
Brønde og boringer, der ikke er sløjfet korrekt kan også få tilskud.
Kun private ejere af brønde og boringer kan få tilskud, men kommuner, almene vandforsyninger og vandsamarbejder kan ansøge om tilskud på vegne af en eller flere private ejere.
Ansøgninger, der opfylder betingelserne, bliver prioriteret efter ansøgningstidspunktet. Der er afsat 1,9 mio. kr. i 2024 til denne tilskudsordning.